Om Rhodos – Solens ø – og en af de smukkeste græske øer
Rhodos (Rodos på græsk) ligger mellem Kreta og Tyrkiet i det ægæiske hav. Der er ca. 18 km til den tyrkiske kyst. Rhodos er kendt som solens ø og er det ideelle mål for ferierejser. Det er Grækenlands tredje største ø, den største i øgruppen Dodekaneserne og officielt det mest solrige område i Europa. Byen Rhodos er blandt de flotteste, ikke kun i Grækenland, men i hele middelhavsområdet. På Rhodos bor ca. 130.000 indbyggere, heraf 60-70.000 i Rhodos By.
Rhodos kaldes blandt de lokale for Aegaens Rose og øen fortjener dette navn fordi, den er en af de smukkeste græske øer. Rhodos har den ældste turisthistorie af alle de græske øer og øen er berømt over hele verden. Sammen med andre græske øer som Kos, Kreta, Mykonos, Santorini og Corfu tiltrækker den de fleste turister i Grækenland.
Chalki. Foto: Francesco Sgroi/flickr.com
Der er mange grunde til, at Rhodos er et af de mest populære ferierejsemål i middelhavsområdet: krystalklart vand, mange parker og andre fritidsaktiviteter, solen og den varme gæstfrihed fra øens beboere.
I sommerperioden lander hundredevis af charterfly på Rhodos Airport ved Maritsa. Byen Rhodos har en fin turist-infrastruktur og tilbyder en bred vifte af underholdning: natteliv, sportsaktiviteter, kulturelle begivenheder og udflugter til byer som Lindos og de omkringliggende øer som Symi, Chalki, Patmos, Karpathos, Tilos og Leros.
Mandraki Harbour. Foto: Mmilanovic/flickr.com
Rhodos by kombinerer byens kosmopolitiske stemning med middelalderstemning i den gamle bydel. Rig på myter og historier er Rhodos omgivet af små øer - både beboede og ubeboede. Rhodos er også kendt for den berømte statue Kolossen på Rhodos, som er et af oldtidens syv verdens-vidundere.
Rhodos tilbyder sine gæster ferie og afslapning hele året og tilbyder alle former for turistaktiviteter. Her er noget for alle - museer, tage på sightseeing, deltage i sportsaktiviteter, fiske, vandski, windsurfing, sejlsport og meget andet.


